Vejret verden rundt -med vejrudsigter, klima og temperaturer

Vejret i Verden > Vejrleksikon > Vejret i hele verden

Vejret i hele verden

Hvorfor er vejret ikke det samme i hele verden?

Vejret, uanset hvor i verden man befinder sig, opstår som en følge af de grundlæggende forskelle i temperatur og fugtighed som findes på jorden. Over ækvator er det varmt og fugtig, mens det over polerne er koldt og relativt tørt.

Kort fortalt varmer solen jordoverfladen op. Jorden afgiver derefter varmen til luften, hvorved luften bliver sat i bevægelse og vind opstår. Fra havene (men også i mindre grad over land) fordamper vand, som derefter stiger til vejrs og danner skyer. Vinden fører nu denne varme og fugtighed med sig, hvad der bevirker at vejret i andre dele af verden ændrer sig.

Når det er varmere over ækvator end tæt på polerne, skyldes det, at solen skinner direkte ind på jorden over ækvator, hvorved jorden varmes kraftigt op. Jo længere væk fra ækvator man kommer, jo mere inddirekte vil solindstrålingen også være, og jo mindre vil solen varme jordoverfladen op. Den vinkel, som solens stråler rammer jordoverfladen med, er derfor i høj grad med til at bestemme, hvordan vejret i verden er.

Den kraftige opvarmning over ækvator fører ikke blot til højere temperaturer her men også til en større fordampning af vand og dermed flere skyer (idet varm luft kan indeholde mere fugtighed end kold luft) samt kraftige luftstrømme, som opstår når varmen fra jorden stiger til vejrs.



Sæsonforskelle i verdens vejr

Når der er forskelle på vejret sommer og vinter skyldes det også den vinkel hvormed solens stråler rammer jorden. For vinklen er nemlig ikke den samme året rundt. Mange tror at jorden roterer rundt om en akse som går fra Nordpolen til Sydpolen, men i virkeligheden roterer jorden om en akse som hælder 23,4 grader i forhold til polerne. Dette bevirker at den nordlige og den sydlige halvkugle skiftes til at hælde i retning mod solen og væk fra solen:
Den ene halvdel af året vil den nordlige halvkugle være vippet mod solen. Vinklen, som solen rammer den nordlige halvkugle med, bliver derfor mindre og solindstrålingen øges. Dette fører til at temperaturerne stiger og det bliver sommer. Den anden halvdel af året vil den sydlige halvkugle til gengæld være vippet i retning mod solen og dermed have sommer.

Men hældningen i jordens akse giver også anledning til dannelsen af andre sæsonforskelle som f.eks. monsunvinde.
Når jorden varmes op opstår som nævnt vind. Idet landmasse opvarmes hurtigere end vand, vil der derfor også opstå store forskydninger i hvor meget vind, der dannes over forskellige områder, alt efter om det er vinter eller sommer -og dermed koldt eller varmt. De store forskelle i temperaturer giver dermed anledning til kraftige monsunvinde, som enten er tørre eller fugtige afhængigt af om de er dannet over land eller over vand.