Vind

Hvad er vind?

Den luft, som omgiver os, består af en masse bittesmå molekyler, som vi ikke kan se med det blotte øje. 78,1% af luftmolekylerne er kvælstof (nitrogen), 20,9% er ilt, 0,9% er argon og 0,037% er kuldioxid (CO2).

Vind er egentlig bare disse luftmolekyler, som bevæger sig. Når der er mange luftmolekyler i et område, kaldes det for et højtryk. Når der omvendt er få luftmolekyler i et område, kaldes det for et lavtryk. Luftmolekylerne bevæger sig altid væk fra områder med mange luftmolekyler over mod områder med færre luftmolekyler. Vinden blæser derfor altid væk fra områder med højtryk i retning mod områder med lavtryk.

Grundlæggende er det solens opvarmning, som skaber nye højtryk og lavtryk og dermed vind på jorden:
Når luften varmes op af solen, vil luftmolekylerne få tilført enegi. De vil derfor fare rundt og skubbe til hinanden. Jo mere de skubber til hinanden, jo færre luftmolekyler er der plads til i den samme mængde luft. Og da der er færre luftmolekyler, betyder det også, at varm luft bliver lettere end kold luft. Den lette varme luft stiger derfor til vejrs ligesom en varmluftsballon. Herved dannes der et lavtryk nede ved jorden. Omvendt dannes der højtryk i områder, hvor kold luft falder ned mod jorden igen.

Over ækvator skinner solen kraftigt hele året, så her varmes luften også kraftigt op hele året rundt og danner et permanent lavtryk over ækvator. På andre breddegrader er der derimod forskel på, hvor meget solen varmer alt efter om det er sommer eller vinter.
Årstiderne er dog ikke det eneste som har betydning for, hvor meget og ikke mindst hvor hurtigt solen kan opvarme et område. Der er nemlig stor forskel på, hvordan forskellige materialer opvarmes. Havet tager lang tid at opvarme, fordi varmen forsvinder ned i de dybere vandlag, mens sand og sten er hurtige at varme op. Vi kender det f.eks. når vi er på stranden i udlandet, hvor sandet på stranden bliver så varmt om eftermiddagen, at man næsten ikke kan gå på det, mens vandet til gengæld er behageligt køligt. Om sommeren opvarmes landjorden derfor hurtigere end havet, den varme luft stiger til vejrs og der dannes et lavtryk over land. Dette er også grunden til, at der typisk blæser en søbrise fra havet ind over land når solen skinner. En søbrise som nogle gange kan udløse de typiske sommer-regnbyger, da luften fra havet er meget fugtig.
Monsun opstår på præcis på samme måde, og kan egentlig siges at være en meget kraftig søbrise.

Vindretningen angives som den kompasretning, hvorfra vinden blæser (nord, nord-nordøst, nordøst, øst-nordøst, øst o.s.v.).
Vindens hastighed måles i meter pr. sekund (m/s), mens selve vindstyrken også ofte angives på Beaufort-skalaen, som går fra vindstille til orkan (1-12), med beskrivelser som: svag vind, frisk vind og stiv kuling.