Temperatur

Hvad er temperatur?

Temperatur er et udtryk for, hvor meget termisk energi et stof indeholder: Jo mere energi man tilfører stoffet (f.eks. ved at solen skinner på det, eller ved at man varmer det op i en ovn) jo varmere bliver det.
Når stoffet omvendt mister mere energi til omgivelserne end det får tilført, bliver det koldere. Putter man f.eks. nogle ølflasker ned i en spand med koldt vand på en varm sommerdag, vil ølflaskerne blive kolde, fordi de afgiver deres termiske energi (varme) til det kolde vand.

Når solen skinner på jorden, tilføres den energi fra solen. Molekylerne i jordoverfladen får mere energi, og de begynder at bevæge sig hurtigere rundt mellem hinanden (lidt ligesom billardkugler som farer rundt på et billardbord). Når molekylerne får mere fart på, vil de også støde ind i hinanden oftere end før. Hver gang de støder ind i hinanden overføres der energi (og dermed varme) til de andre molekyler, hvorved varmen spredes både til andre molekyler i jordoverfladen og op i luften.

Når man måler temperaturen bruger man et termometer. Gammeldags termometre indeholder ofte kviksølv. Når luftmolekylerne rammer termometeret overføres energi til kviksølvet, som derved udvider sig i takt med at molekylerne i kviksølvet også bevæger sig mere rundt. Kviksølv-søjlen i termometeret stiger nu indtil det punkt, hvor der er balance i temperaturen udenfor og inden i termometeret.
I dag bruger man moderne digitale termometre, som har en føler af platin. Platin har den egenskab, at det ændrer sin elektriske modstand i takt med at temperaturen ændrer sig. Man sender så bare en strøm igennem platinet og måler hvor stor modtanden er. En given modstand svarer altid til en bestemt temperatur, så digitale termometre kan aflæse temperaturen langt mere nøjagtigt end de gamle kviksølvstermometre.

Det er vigtigt at huseke, at den temperatur vi måler, altid vil være en gennemsnits­temperatur. Når vi stikker et termometer ned i en gryde med kogende vand viser det 100 °C. Men det betyder ikke, at alle vandmolekylerne også er præcis 100 °C varme. Nogle af molekylerne vil have et højere energiniveau (og dermed højere temperatur). Disse vil fare op til overfladen som bobler og fordampe. Andre molekyler vil omvendt have et energiniveau, som svarer til en temperatur der er lavere end 100 °C. Men samlet set har gryden en gennemsnitstemperatur på 100 °C, og det er denne temperatur, som vi måler med termometeret.

Den højeste temperatur, der til dato er målt på jordens overflade, er 57,8 grader i El Azizia i Libyens ørken i 1922.
Den laveste temperatur er -89,2 grader målt på Antarktisk i 1983 på den sovjetiske klimastation Vostok.